Grønt Danmarkskort

Kort 45.1


45.1
Grønt Danmarkskort retningslinjer er de samme som for temaerne ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder” og ”økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.

45.2
Grønt Danmarkskort fremgår af kort 45.1

45.3
Indenfor Grønt Danmarkskort prioriteres indsatsen for beskyttelse og forvaltning af sårbare og sjældne naturtyper og arter højest, herunder med fokus på arter og naturtyper hvor Vordingborg Kommune indeholder en stor andel af Danmarks samlede bestand.

GRØNT DANMARKSKORT

Ifølge ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning” (Erhvervsstyrelsen februar 2018) skal kommuneplanen indeholde kort og retningslinjer for Grønt Danmarkskort. Kort og retningslinjer skal omfatte ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”, ”økologiske forbindelser”, ”potentielle naturområder” og ”potentielle økologiske forbindelser”. Natura2000 områder på land skal være del af denne udpegning. Der skal fastlægges en række retningslinjer, der sikrer Grønt Danmarkskort mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv., der kan forringe den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne for de vilde planter og dyr.

RETNINGSLINJER FOR GRØNT DANMARKSKORT

Retningslinjerne knyttet til temaerne ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser” og ”potentielle naturområder” samt ”økologiske forbindelser” og ”potentielle økologiske forbindelser” sikrer beskyttelsen, og er derfor også gældende for Grønt Danmarkskort. For så vidt angår retningslinjerne, der skal beskytte og forbedre forholdene i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand, så fastlægges disse i de statslige vandplaner / vandområdeplaner.

GRØNT DANMARKSKORTS ELEMENTER

Grønt Danmarkskorts hovedelementer består af temaerne ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”, ”økologiske forbindelser”, ”potentielle naturområder” og ”potentielle økologiske forbindelser”. De nævnte temaer er sammensat af forskellige delelementer, som omtales under de pågældende temaer.

Udpegningerne har fuldt de nationale kriterier i rækkefølgen 1 til 3.

1. prioritet: ”Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura2000 områderne”. Her identificeret som naturområder med stort naturindhold. Hertil er tilføjet alle Natura2000 arealer på land. Økologiske forbindelser er identificeret ved samme proces.
2. prioritet: Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura2000 områder. Heri indgår fredninger med biologisk indhold eller biologisk potentiale. Økologiske og potentielle økologiske forbindelser er også identificeret i denne proces. De økologiske forbindelser er funktionelt opdelt, så de naturtyper eller arter, der er knyttet til skov, vand eller åbne tørre lokaliteter, har hver deres økologiske forbindelseslinjer.
3. prioritet: Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning, klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Det grønne Danmarks kort er tilføjet arealer, der indgår i vådområdeprojekter, der både har en vandmiljø- og klimatilpasningsvinkel.

Forud for denne kommuneplan er der siden 2015 lavet en række forarbejder med henblik på en revision af planens naturudpegninger. Baggrunden er at mange af udpegningerne hviler på de tidligere regionplantemaer, så der har været et behov for en generel opdatering af vidensgrundlaget, for at sikre det bedst mulige naturfaglige udgangspunkt for udpegningerne.

Der er benyttet en kvantitativ proces, hvor en række GIS-lag med natur og geomorfologiske temaer har gennemgået en celleanalyse (cellestørrelse 200 m X 200 m) m.h.p. at identificere naturindholdet i cellerne. Disse er opdelt i områder med våd natur, tør natur, skove og kyster. Der er herefter lavet en afgrænsning af arealer med et højt eksisterende naturindhold og arealer med potentiale herfor. De afgrænsede arealer er herefter blevet kvalificeret med en række lag / data med lokale data om naturkvalitet og rødlistede arter, friluftsruter, geomorfologisk viden, HNV (High Nature Value) kort og biodiversitetskort. Resultatet er en afgrænsning af områder med stort natur indhold og korridorer (våde, tørre, skov og kyst). Metode og proces er dokumenteret i notatet ”Dokumentation –Naturkorridorer i Vordingborg Kommune, Biomedia 2015” (bilag). Dette materiale er efterfølgende suppleret med de udpegede Natura2000 områder og fredninger med et biologisk formål samt udvalgte økologiske forbindelser fra den tidligere kommuneplan.

Dette materiale er herefter blevet lagt til grund for temaerne:

• ”Naturområdet med særlige naturbeskyttelsesinteresser”
  (”områder med stort naturindhold” (se kort 45.2 – suppleret med natura2000 områder i det omfang, de ikke er indeholdt i områderne).
• ”Økologiske forbindelser”
  (Våde, tørre, skov og kystkorridorer + samt udstrakte smalle arealer fra temaet ”større områder med stort naturindhold”. Typisk langs kyster – udstrækning lig med strandbeskyttelseslinjen - og åer – udstrækning lig med åbeskyttelseslinjen).
• Potentielle naturområder
  (Fredninger med biologisk indhold eller biologisk potentiale)
• Potentielle økologiske forbindelser
  (Vandløb / økologiske korridorer fra tidligere kommuneplan samt vådområde projektområde).

Gennemførte, planlagte og potentielle lavbunds - og vådområde projekter, rekreative ruter og analyse af sammenhængende natur i forhold til nabokommune (Region Sjælland 2011 ”Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland”) indgår i forarbejderne til det Grønne Danmarkskort for at sikre sammenhænge og synergier. Anbefalingerne fra Naturråd 19 er tillige inddraget i arbejdet.

Inden for Grønt Danmarkskort, prioriteres naturindsatsen i Natura2000-områderne og Områder med særlige naturområder højest.

Dernæst kommer den del af Områder med potentielle naturområder der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Herefter kommer de arealer hvor der i dag ikke er natur, men hvor der kunne være potentiale for at skabe nogle større sammenhængende naturområder, eller skabe en sammenhæng mellem nogle større naturområder, hvor der i dag ikke er forbindelse.

Møn er blevet udnævnt til Unesco Biosfæreområde i 2017. Der er krav til naturindhold og udviklingen heraf for at kunne opnå og opretholde udnævnelsen. Arbejdet med naturudviklingen i Biosfæreområdet understøtter formålet med Det Grønne Danmarkskort. Der kan læses nærmere om Unesco Biosfære Møn mål og handlinger på kommunens hjemmeside.

Kommunen har i tidligere kommuneplaner omtalt arbejdet med evt. at etablere (certificerede) naturparker. I det omfang der etableres naturparker, så vil arbejdet hermed være med til at understøtte Det Grønne Danmarkskort.

Kort 45.2

Områder med stort naturindhold

NATURNATIONALPARKER

I 2021 indstillede Vordingborg Kommune statens arealer på Ulvshale og Nyord til naturnationalpark. Efterfølgende er alene Ulvshaleskoven blevet udpeget, som en mulig kandidat.

En udpegning som naturnationalpark vil kunne styrke biodiversiteten på både høj- og lavbundsjord.

I HVILKET OMFANG ER PLANLÆGNINGEN UNDER GRØNT DANMARKSKORT REALISERET

I Vordingborg kommune, har der de seneste år været stor fokus på at forbedre den eksisterende natur inden for særligt natura 2000-områderne. Derudover er der stor fokus på at skabe ny natur, både inden for natura 2000-områder og udenfor. Bl.a. er der på Knudshoved Odde gennem LIFE-projektet ”Clima Bombina” ved at blive omdannet 110 hektar landbrugsjord til natur til gavn for bl.a. klokkefrø, klyde og meget mere.

Vordingborg kommune har bestande af flere sjældne paddearter og krybdyr. Disse arbejdes målrettet for at skabe levesteder og spredningskorridorer for Dette arbejde foregår både inden for natura 2000 og uden for.

I regi af vandområdeplanen arbejder Vordingborg Kommune med at restaurere både vandløb og søer for at forbedre levesteder for fisk, smådyr og planter. Dette sker blandt andet ved at fjerne spærringer, udlægge sten og gydegrus, samt fjerne næringsstoffer fra vandet.

DEN OVERORDNEDE UDVIKLING AF NATUROMRÅDER I VORDINGBORG KOMMUNE, INDEN FOR GRØNT DANMARKSKORT

Der er i kommuneplanen relativt få ændringer inden for Grønt Danmarkskort.

Årsagen til at der få nye arealudlæg af nye naturområder er, at der siden sidste planperiode ikke er kommet nye større naturområder til, uden for hvor der i forvejen var udpegninger. Der er ikke kommet nye natura 2000-områder eller andre nye større naturområder til.

Størstedelen af det tilbageværende areal i kommunen er optaget til landbrugsformål, byer og infrastruktur.

Som det ses, er potentielle økologiske forbindelser helt uændret ift. seneste planperiode og økologiske forbindelser er reduceret med 4 hektar overordnet. Potentielle naturområder er steget med 15 hektar, og områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er steget med ca. 850 hektar. Den stigning er sket på baggrund af at alle natura 2000-arealer på land er indtegnet, samt ændringer i natura 2000-afgrænsningen har medført stigningen. Der er eksempelvis medtaget sommerhusområder, beliggende inden for et natura 2000-område. Der er ikke udlagt reelle nye udpegninger.

Tabellen viser arealopgørelsen fordelt på de forskellige temaer. Arealet er opgjort i km2.

VÆSENTLIGHEDSVURDERING OG BILAG IV-VURDERING

De internationale natura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder), som er udpeget i overensstemmelse med EU’s habitatdirektiv, omfatter en række af kommunens biologisk set mest værdifulde naturområder med levesteder og arter af betydning i europæisk sammenhæng. De indgår i Natura 2000, et europæisk økologisk netværk af beskyttede naturområder, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i EU.

Inden for Natura 2000-områderne må der ikke udlægges byzone eller sommerhusområder, planlægges nye vejanlæg og sideanlæg (servicestationer, materialepladser m.v.), planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg m.v. (fx flyvepladser, jernbaner, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og –parker, lossepladser og andre anlæg for deponering).

Før kommunen vedtager planer eller projekter og træffer afgørelse i administrationen af plan-, natur- og miljølovgivningen, skal kommunen foretage en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde og dets udpegningsgrundlag væsentligt. Hvis kommunen vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde og dets udpegningsgrundlag væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde og udpegningsgrundlaget, under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.

Hverken inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ske planlægning eller administration, som kan føre til beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter eller ødelæggelse af de plantearter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IV.
Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante– og dyrearter samt naturtyper der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske skade på naturtyper og levesteder eller de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne.

Som det fremgår af kommuneplanens retningslinjer vedrørende natura 2000-områder og bilag IV arter, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til projekter, der kan medføre skade på natura 2000-områder og bilag IV-arter, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om ”udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesinteresser samt beskyttelse af visse arter”.

Når kommunen modtager ansøgninger om mere konkrete projekter eller planer, foretages en mere dybdegående vurdering af projektet/planernes påvirkning af natura 2000-udpegningsgrundlagene og en Bilag IV-screening, hvori det vurderes om et givent projekt eller plan har negative konsekvenser for yngle- og rasteområder eller voksesteder for en eller flere bilag IV-arter.

Her skal det bl.a. sikres, at planer og projekter ikke medfører påvirkninger ind i kortlagte habitatnaturtyper og påvirker disse i væsentlig negativ grad.

Kommunen er som den planlæggende myndighed, eller den myndighed der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse, forpligtet til at varetage hensynet til arter omfattet af bilag IV inden for de pågældende områder, som vil blive påvirket af planer og projekter.

I kommuneplan 2022 for Vordingborg Kommune er der få nye arealudlæg, blandt andet en række nye udpegninger til Grønt Danmarkskort jf. ændringerne i afgrænsningen af flere Natura 2000-områder. Dette vil ikke medføre negativ påvirkning af natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag eller internationalt beskyttede arter, da hensigten er at skabe mere natur.

Derudover er der en række nye arealudlæg, som primært er landbrugsjord beliggende uden for natura 2000 og som ikke er levested for internationalt beskyttede arter. Dette vil heller ikke medføre negativ påvirkning af natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag eller internationalt beskyttede arter.

Vordingborg Kommune vurderer derfor, at kommuneplan 2022 i sin helhed ikke vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for internationalt beskyttede arter.

HVORFOR ET GRØNT DANMARKSKORT – ET SAMMENHÆNGENDE NATURNETVÆRK.

Små naturarealer og små artsbestande er sårbare overfor udryddelse og indavl. Det er derfor helt nødvendigt, at der kan ske en spredning fra større mere robuste bestande eller arealer til de mindre isolerede bestande og arealer. Eller spredning mellem mindre bestande og arealer.

VI SIKRER FUNKTIONEN AF GRØNT DANMARKSKORT:

Vordingborg kommune vil i planlægning, myndighedsudøvelse og ved konkrete restaurerings- eller plejetiltag sikre at elementerne i Grønt Danmarkskort respekteres og udvikles hen mod et større naturindhold.

Ulvshale

FORSVARETS AREALER

Udpegning til Grønt Danmarkskort vil ikke indebære nye restriktioner for hverken Forsvarsministeriets nuværende eller fremtidige aktiviteter i nationalt og internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort. Dette gælder uanset, at det uden for Forsvarsministeriets arealer er hensigten, at kommunerne ved deres administration af planloven eller anden lovgivning skal lade hensynet til en udpegning af et areal til Grønt Danmarkskort indgå i kommunens vurdering af, om der kan gives tilladelse til det ansøgte.