MÅL FOR ANVENDELSE AF UFORURENET JORD I LANDSKABET
- Mængden af overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder skal søges begrænset ved at indtænke jordbalance i projekterne.
- Udlægning og anvendelse af jord bør ikke udviske karakteristiske landskabstræk, og bør ske så tæt på anlægsarbejdet som muligt.
I henhold til FN’s verdensmål er det væsentligt at værne om vores råstofressourcer gennem en ansvarlig og bæredygtig ressourceudnyttelse. Færre råstoffer i fremtiden kræver koordinerede tiltag, cirkulære løsninger og genanvendelse af vores knappe ressourcer.
53.1
Jord kan udlægges på landbrugsjord hvis der ikke sker en egentlig ændret anvendelse af arealet, hvilket indebærer, at det kan dokumenteres, at det er driftsmæssigt nødvendighed for landbrugsdriften, og at jorden er uforurenet.
53.2
Der gives som hovedregel ikke tilladelse efter den arealregulerende lovgivning til udlægning af jord i mængder, som vil udviske oprindelige, geomorfologiske landskabstræk, forringe levevilkårene de arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV, eller som kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier. Det gælder særligt indenfor internationale naturbeskyttelsesområder, arealer, der er beskyttet mod tilstandsændringer via Naturbeskyttelseslovens § 3 og fredede arealer, når det strider mod fredningens formål.
53.3
Udlægning af jord, der kræver landzonetilladelse, må som hovedregel ikke ske i følgende områder:
lavbundsarealer, vådområder, naturbeskyttelsesområder, internationale naturbeskyttelsesområder, økologiske forbindelser. Støjvolde kan tillades på baggrund af en dokumentation for nødvendigheden af den valgte placering og dimension.
Der er flere problemstillinger omkring manglende placeringsmuligheder af ren overskudsjord. I første omgang vil det blive et problem for de større bygherrer, entreprenører og vognmænd, men det vil på længere sigt også blive et samfundsproblem og et problem for landskabet og naturen. Derfor har Vordingborg Kommune udarbejdet en strategi for håndtering af overskudsjord så overskudsjord kan håndteres lokalt.
Konkret er der planer om håndtering af overskudsjord ved følgende områder:
- Trellemarken (R 17.03)
- Grønt område ved Panteren (E 17.05)
- Barmosen (R 05.02)
- Stege Fælled (R 15.15)
- Vesthavnen (H 17.01)
Opfyldning med jord i lavninger i et naturligt, kuperet terræn udjævner terrænforskellene og slører de landskabsformer, der fortæller om landskabets oprindelse og geologiske historie. Det mindsker variationen i landskabet. Opfyldning af våde lavninger, engarealer, vandhuller eller mergelgrave er uheldig, fordi det forringer forholdene for de vilde dyr og planter, herunder bilag IV arterne. I de fleste tilfælde er det ulovligt ifølge Naturbeskyttelseslovens § 3.
Støjvolde vil ikke blive tilladt større end absolut nødvendigt for at mindske påvirkningen af det omgivende landskab. Udlægning af jord i grusgrave forudsætter tilladelse efter jordforureningsloven ved Region Sjælland.
Udlægning af jord i landzone kræver landzonetilladelse, hvis der sker en ændret anvendelse af det pågældende areal, eller hvis udlægningen af jorden vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Udlægning af mindre mængder jord (der ikke kræver lokalplan) på f.eks. landbrugsjord er ikke nødvendigvis omfattet af planlovens bestemmelser, også selv om jordudlægningen sker af flere omgange, og dermed bevirker en relativ stor terrænændring.
Generelt må det tilstræbes, at der i alt bygge- og anlægsarbejde opnås jordbalance. For at undgå at oprindelige geomorfologiske landskabstræk udviskes, bør det nøje vurderes om jordudlægning kan tillades efter gældende lovgivning, for at undgå utilsigtede ændringer i landskabet.
Større mængder jord kan anbringes som jordskulpturer i bymæssige områder eller som støjvolde langs større veje. Overskudsjord kan også anvendes til kælkebakker ved boligområder, eller til andre rekreative faciliteter.