Skovrejsning
Mål for Skovrejsning
- Skovrejsningsplanen skal bidrage til, et sammenhængende kommunalt netværk af naturområder, beskyttelse af grundvandsressourcen, og mere bynær skov.
 |
Rent vand og sanitet |
 |
Livet på land |
Sikre, at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Ved skovrejsning sikres de underliggende vandressourcer og dermed den fremtidige drikkevandsforsyning lokalt.
Bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning skal stoppes, forringede skove skal genskabes og skovrejsning og skovtilplantning skal væsentligt øges set.
Retningslinjer
Kort 50.1
50.1
Skovrejsningsområder (plusområder) og områder, hvor ny skovtilplantning er uønsket (minusområder), er udpeget og vist på kort 50.1.
50.2
Ved skovrejsning i øvrige områder (neutralområder) skal det ske under hensyntagen til landskabelige værdier.
50.3
Alle råstof (grave- og interesseområder) er minusområder indtil råstofindvindingen er afsluttet
50.4
Arealer reserveret til byudvikling eller infrastrukturformål er minusområder.
Redegørelse
Skovrejsningsområder
Der er i forbindelse med revisionen af kommuneplanen sket en væsentlig revision af udpegningen af områder til skovrejsning. Revisionen har ført til, at 10.753 ha (17,3%) af kommunens areal nu er udpeget til skovrejsningsområde mod tidligere 2,7%.
De udpegede områder består af arealer, hvor skovrejsning ikke vurderes at være i strid med andre interesser, dels interesserne i områder udlagt til skovrejsning uønsket og dels landskabelige interesser (landskabsudpegninger og kystnærhedszonen).
Revisionen har taget udgangspunkt i et ønske om at skovrejsning skal bidrage til kommunens klimaindsats, hvor skovene kan bidrage med optag af CO2, derfor har der været fokus på at øge udpegningen i væsentligt omfang. Beskyttelse af grundvandsressourcer har ligeledes været i fokus, hvorfor udpegningerne primært ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor skovrejsning kan bidrage til sikring af grundvandet.
Den nye udpegning bidrager til statens mål, som er, at kommunerne tilsammen udpeger skovrejsningsområder, så det svarer til 15-20 % af det ubebyggede areal på landsplan. Inden for områderne kan der forekomme arealer, der er omfattet af en naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, som kan hindre beplantning. Sådanne arealer må derfor ikke tilplantes, medmindre der opnås dispensation hertil.
Ny skov ved Stege
Områder, hvor skovtilplantning er uønsket
Der er i forbindelse med revisionen af kommuneplanen sket en væsentlig revision af udpegningen af områder uønsket til skovrejsning. Revisionen har ført til, at 20.870 ha (33,6%) af kommunens areal nu er udpeget til skovrejsning uønsket mod tidligere 23,7%.
Området hvor skovrejsning er uønsket består af:
- Råstofområder (indtil råstofudgravningen er afsluttet)
- Naturbeskyttelsesområder (naturbeskyttelsesområder bestående af eksisterende skov er ikke medtaget)
- Kirkeomgivelse fjernvirkning (af hensyn til kirkernes kulturhistoriske betydning i landskabet)
- Kystforland jf. landskabsanalyser (af hensyn til landskabsinteresser)
- Geologiske interesseområder (af hensyn til landskabsinteresser)
- Større uforstyrrede landskaber (af hensyn til landskabsinteresser)
- Landskabsfredninger (af hensyn til landskabsinteresser)
- Lavbundsarealer (af hensyn til muligheden for at reetablere vådområder)
Eksisterende fredskov inden for disse områder er dog ikke udpeget som uønsket skov.
Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket (minusområder), er direkte bindende for de enkelte grundejere. Der må således ikke efter § 9 bekendtgørelse nr. 1236 af 24. november 2017 om ”Jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur” plantes skov i disse områder. Bekendtgørelsen giver dog kommunalbestyrelsen mulighed for i særlige tilfælde at meddele tilladelse til skovtilplantning i disse områder. Tilplantningsforbuddet gælder ikke for fredskovspligtige arealer. Det gælder heller ikke for beplantninger, der ikke anses for "skov" som f.eks. læbælter, dyrkning af juletræer og pyntegrønt i kort omdrift.
Neutralområder
Neutralområderne udgør ca. 32% af kommunens areal. Skovrejsning i disse områder kan ske på baggrund af en konkret stillingtagen, hvor der især skal lægges vægt på udpegninger i landskabsanalyserne og generelle hensyn til landskabet i kystnærhedszonen. Skovrejsning i værdifulde landskaber må ikke ændre landskabstræk eller værdifulde udsigter, hvor der især skal lægges vægt på evt. ændringer indenfor områder udpeget som oplevelsesrige landskaber.
Ud fra landskabelige hensyn er der relativt få skovrejsningsområder udpeget på Møn, som stort set består af kystnære landskaber, som ved skovrejsning kan ændre karakter. Dette udelukker ikke skovrejsning på Møn, men den nye skov skal placeres, så den ikke slører væsentlige landskabstræk og udsigter.
Der kan desuden være arealer i neutralområdet, som også skal friholdes for skovtilplantning, fordi de er omfattet af en fredning, naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer eller andre bestemmelser, der forhindrer træplantning.