MÅL FOR STRATEGISK LANDSBYPLANLÆGNING
- Vordingborg Kommune ønsker levende byer og liv på landet.
- I landsbyerne skal eksisterende kulturmiljøer og landskabelige værdier bevares og sikres som et væsentligt potentiale for udviklingen i landdistrikterne.
- Landzoneadministrationen skal sikre, at der er en klar afgrænsning mellem land og by og hindre uplanlagt bebyggelse i det åbne land samt dermed sikre, at egentlig byudvikling kun sker, hvor der i kommuneplan og lokalplan åbnes op for det.
- I Vordingborg Kommune skal landsbyerne styrkes i forhold til deres muligheder som beskrevet for den enkelte landsby.
- Vordingborg Kommune vil understøtte udviklingen i forhold til kategoriseringen af den enkelte landsby eller klynger af landsbyer.
Verdensmål som bringes i spil her
Landsbyplansplanlægningen skal sikre en bæredygtig byudvikling og boligplanlægning – bæredygtig i forhold til økonomi, transport, materialer, genbrug, mennesker og kulturarv. I forhold til kulturarven rummer en række landsbyer væsentligt stedlige identiteter og kulturarv, som skal fremhæves og bevares. Bevaringen skal ske i samarbejde med beboerne i landsbyerne, som har lokalkendskabet, og aktivt kan arbejde for udviklingen af deres lokalområde.
Kort 5.1
Landsbyer - Kriterier for farvegivningen er beskrevet i Redegørelsen
5.1
Kommunens afgrænsede landsbyer og kategorisering heraf fremgår af kortbilag 5.1.
5.2
Opførelse af nye boliger i de grønne, bynære landsbyer må kun ske som huludfyldninger.
Indført tillæg nr. 13
5.3
Opførelse af nye boliger i de grønne landsbyer må kun ske som huludfyldninger med 4-10 boliger.
5.4
Opførelse af nye boliger i de orange landsbyer må kun ske som huludfyldninger med 2-4 boliger.
5.5
Opførelse af nye boliger i de røde landsbyer må kun ske som enkeltstående huludfyldninger.
5.6
Opførelse af erhverv i landsbyerne må kun ske som enkeltstående huludfyldninger.
5.7
Opførelse af erhverv derudover skal lokalplanlægges.
5.8
Nyt byggeri skal tilpasses landskabet i forhold til placering i terrænet, bygningshøjde, byggematerialer, belysning og arkitektonisk udtryk.
5.9
Anlæg, bebyggelse, belysning og beplantning må ikke forringe kvaliteten af landsbyen og dens karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og værdifulde landskabselementer.
5.10
Nye boliger skal tilpasses byggestilen og den enkelte landsbys specifikke miljø og karakter i forhold til placering, udformning og byggeskik.
5.11
Gadekær og branddamme skal bevares, hvis de vurderes at være en del af landsbyerne fællesmiljø.
5.12
Kirkestier, skolestier, poststier, mælkestier og lignende stier samt markveje bør bevares af hensyn til kulturmiljøet.
5.13
Landsbyernes kan styrkes gennem brug af værktøjer som renoveringer – der tilpasses landsbyen og nedrivninger.
Vordingborg Kommunes landsbyer er for størstedelens vedkommende velfungerende – både som selvstændige enheder og i forhold til de lokalområder de ligger i. Vordingborg Kommune har ikke tidligere lavet en landsbyplanlægning i Planlovens forstand, men har dog i de foregående kommuneplaner planlagt målrettet for landsbyerne på forskellig måde, ligesom projekter i kommunen har haft til formål at fremme miljøet i landsbyerne og lokalområderne.
Som mange andre kommuner i landet, oplever Vordingborg Kommune udfordringer med tomme boliger i de mindre byer og i det åbne land, som forfalder eller misligholdes. Dette skaber en trist oplevelse af nogle af kommunens landdistrikter. Samtidigt er her også en bygningsmasse med høje bevaringsværdier, der repræsenterer en kulturarv, som ønskes bevaret. Vordingborg Kommune har derfor i en længere årrække givet tilskud til nedrivning af utidssvarende, dårlige boliger og renovering af bevaringsværdige boliger.
Forskønnelsen af landsbyerne og landdistrikterne er et led i en strategisk indsats for at sikre attraktive bosætningsmuligheder ved at styrke de fysiske kvaliteter, der skaber rammerne om det gode og sunde liv samt en sikring af tilgængeligheden til natur og vand. Indsatsen har dels været geografisk spredt og dels fokuseret på bl.a. Østmøn i projekt landsbyplaner samt til understøttelse af kommunens områdefornyelsesprojekter. Forskønnelsen af landsbyerne inkluderer også etablering af fællesskabende byrum i levedygtige landsbyer.
LANDSBYANALYSE
Landsbyplanlægningen tager udgangspunkt i en landsbyanalyse, som har til formål at afdække, hvor der er behov for at udvikle landsbyer eller blot undlade at understøtte landsbyer med nye tiltag eller service. Gennem analysen er der ikke fundet landsbyer, som bør afvikles, men der er flere landsbyer, hvor der er basis for udvikling.
Der er siden sidste kommuneplanrevision udarbejdet en ”Strategiplan for prioritering af byvækst”. Strategiplanen blev til på grundlag af et analysegrundlag. Analysegrundlaget inddeler kommunen i 16 lokalområder, der har hver sin ”hovedby / hovedlandsby”, der i kommuneplanen betegnes som lokalcentre. Hovedlandsbyerne svarer til de lidt større byzonelandsbyer, og er derfor beskrevet i forhold til udvikling. Hovedlandsbyerne/lokalcentrene beskrives i analyse til strategisk landsbyplanlægning i forhold til køb og salg af fast ejendom og i forhold til adgang til naturen. De fleste af lokalområderne rummer en eller flere landzonelandsbyer.
På baggrund af analysegrundlaget er de landzonelandsbyer, der indgår i materialet, blevet beskrevet ud fra 5 kriterier:
- Natur
- Indkøb og service
- Tilgængelighed
- Kulturarv
- Salgspriser
Rød = Mindre god
Orange = Middel
Grøn = god
Hver landsby har så fået en samlet værdi ud fra en samlet vurdering af de 5 kriterier. Værdien illustreres af den samme farveskala som ikonerne for kategorierne. I forhold til den samlede vurdering er der også brugt en ekstra farve, nemlig blå. Den blå farve indikerer, at her vurderer administrationen, at det skal besluttes om der skal arbejdes for udvikling, ændring af status eller andet.
I de røde landsbyer skal der ikke arbejdes med egentlig udvikling af arealer til nybyggeri. I disse landsbyer kan der arbejdes med fællesskaber og de fysiske behov fællesskabet kan have – fx fælleshus. Det kan være en værdifuld planlægning, at man i et kulturmiljø ikke kan arbejde med at udvikle arealer til nye bygninger, da kulturhistorien mange gange illustreres af hvordan huse er placeret fx langs med byens gade.
I de orange landsbyer kan der arbejdes med små udviklingsplaner til nye boliger, hvis der er areal til det inden for landsbyafgrænsningen. Her vil der kunne arbejdes med udvikling, hvis en bygherre ønsker at udvikle 2–4 nye boliger eller mindre erhverv. Udviklingen må ikke overskygge den oprindelige landsby, og bør ikke udgøre mere end den enkelte landsby kan bære.
I de grønne bynære landsbyer kan der arbejdes med udviklingsplaner til boliger eller erhverv, hvis der er areal til det inden for landsbyafgrænsningen. Her vil der kunne arbejdes med udvikling, hvis en bygherre ønsker at udvikle et område til nye boliger. Udviklingen må ikke overskygge den oprindelige landsby, og bør ikke udgøre mere end den enkelte landsby kan bære.
Indført tillæg nr. 13
I de grønne landsbyer kan der arbejdes med lidt større udviklingsplaner til boliger eller erhverv, hvis der er areal til det inden for landsbyafgrænsningen. Her vil der kunne arbejdes med udvikling, hvis en bygherre ønsker at udvikle et område til 4–10 nye boliger. Udviklingen må ikke overskygge den oprindelige landsby, og bør ikke udgøre mere end den enkelte landsby kan bære.
Nogle landsbyer er grønne, fordi de ligger tæt på natur, ligger i et kulturmiljø og har opnået høje salgspriser. En sådan landsby vil – selv om den er grøn – ikke kunne tåle mere udvikling end en rød landsby. Det betyder, at der i enhver sag om udvikling af landsbyer skal foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde før der kan gives tilladelse til udviklingen.