Byomdannelse

Kort 4.1

Områder med byomdannelse

4.1
Byomdannelse og fortætning skal understøtte bymønsteret, indsatsen prioriteres med udgangspunkt i kommunens bycentre og i stationsbyen Lundby.

4.2
I Vordingborg by udlægges arealer til byomdannelse ved Vordingborg station, i den østlige del af bymidten, i den nordøstlige del af byen, den vestlige del af byen, samt på Sydhavnen som vist på kortskitse. Der udlægges desuden arealer ved lystbådehavnen på Nordhavnen.

4.3
I Stege fastholdes området på Sukkerfabrikken til byomdannelse samt havnearealerne langs Stege kyst hovedsageligt indenfor byzonen.

4.4
Der udpeges et byomdannelsesområde i Præstø mellem Strandvejen og Vesterbro. Det nordlige område langs havnearealerne udlægges ligeledes til byomdannelse.

4.5
Ud over de udlagte byvækstområder skal byvæksten hovedsageligt ske ved fortætning i byernes byomdannelsesområder for bl.a. at sikre en effektiv udnyttelse af den bestående infrastruktur.

4.6
Ved byomdannelse skal placering af ny bebyggelse tilpasses det enkelte område under hensyntagen til eksisterende byggeri, bevaringsværdig bebyggelse, kulturmiljøer, natur og udsigtspunkter.

Kort 4.2

Byomdannelsesområdet i Vordingborg

Kort 4.3

Byomdannelsesområder i Præstø

Kort 4.4

Byomdannelsesområde i Stege/Lendemarke

Erhvervsstrukturen er under forandring. Dele af virksomhedernes produktion er eller bliver flyttet og/eller bliver mere automatiseret.

Strukturændringerne sætter sig spor i byudviklingen. Nogle virksomheder flytter til nye erhvervsområder med bedre plads, mens andre nedlægges. I flere ældre erhvervs- og havneområder er der således nye muligheder for byudvikling. Det drejer sig i hovedsageligt om områder i de tre købstæder. Herunder særligt områderne omkring havnefronten i købstæderne, hvor klimaforandringer udfordrer aktiviteterne og muligheder for udvidelse af foreningslivet i og omkring lystbådehavnene. Herudover er der udlagt områder ved Ny Esbjergvej i Præstø og erhvervsområderne omkring Prins Jørgens Alle og Solbakken i Vordingborg, samt i Vordingborg-bydelen Masnedsund. Nogle områder er under omdannelse, mens andre vil kunne blive omdannet inden for planperioden.

En voksende andel af virksomhederne medfører ikke de miljømæssige problemer, som tidligere var baggrunden for byernes opdeling i boligkvarterer og erhvervsområder. Det giver muligheder for, at de erhvervs- og havneområder, som er under omdannelse, kan anvendes til en blanding af boliger, rekreative og kulturelle anlæg samt ikke miljøbelastende erhverv.

OMDANNELSE AF BYER I STEDET FOR NYE UDLÆG

Omdannelsen og nogle steder fortætning af de ældre byområder vil være med til at spare på udlægget af nye byområder og dermed reducere presset på det åbne land. Rummeligheden i arealer der kan omdannes til andre bymæssige formål kan vanskeligt opgøres, da der ofte vil være tale om en blandet anvendelse til boliger og erhverv, og fordi dette vil bero på en detaljeret planlægning i de enkelte områder.

Ved at udpege mindre benyttede eller mindre attraktive steder i købstæder og bycentre, kan man skabe mulighed for intens byudvikling. Højere bebyggelsesprocent giver flere mennesker mulighed for at bo centralt og tæt på offentlige transportmuligheder. Strategien kan minimere behovet for egen bil, da indkøb og institutioner er inden for gå- og cykelafstand.

Fortætning og omdannelse kan derfor bidrage til at begrænse stigningen i byernes samlede transportarbejde og fremme mulighederne for kollektiv, gående og cyklende transport samt give en bedre udnyttelse af den bestående infrastruktur med fokus på universelle designløsninger, der giver adgang for alle herunder ældre mennesker og personer med handicap.

Det væsentligste i en sådan strategi er imidlertid, at der sker en revitalisering af bydele, som ellers gradvis ville gå i forfald og medvirke til at give byerne et dårligt image. I planperioden vil der blive igangsat arbejde med henblik på afdækning af mulighederne for byfornyelse og forskønnelse af bycentre og lokalcentre.

HANDELS- OG BYLIVET I KØBSTÆDERNE STYRKES

Der arbejdes med at synliggøre, koordinere og udvikle nye aktiviteter, gennem udvikling af nye samarbejder, tiltag, events, service, mv., som sikrer, at hele kommunen spiller sammen.

STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER FOR HAVNENE I KØBSTÆDERNE

Der er i løbet af forudgående planperiode udarbejdet tre strategisk-fysiske udviklingsplaner for havnene i de tre købstæder Vordingborg, Præstø og Stege. Udviklingsplanerne skal ses som stedsspecifikke svar på en række fælles behov og udfordringer langs kysten. Dels er der brug for at sikre havne- og kystområderne mod havvandsstigninger og oversvømmelser i forbindelse med stormflod, dels er der langs havnearealerne et stort ønske blandt borgere og foreninger om at få bedre faciliteter og adgang til vandet. Samtidig gælder det, at bymidten og havnen skal bindes bedre sammen, så de i højere grad styrker hinanden.

Formålet med at sikre havnene mod stormflod er en nødvendighed, men også en chance for at give byens blå kant og rum et løft, som både skaber nye brugsmuligheder og sociale mødesteder. Kystsikringen kan derfor bruges som løftestang for en bredere byudvikling, der kan meget mere end blot at holde vandet ude. At kystsikringen bruges som løftestang for byudvikling kommer helt konkret til udtryk i sikringens udformning. Den tilpasser sig det enkelte rum og understøtter stedets stemning, historie og brug. På denne måde fungerer sikringen som en del af byrummet, og byrummet som kystsikring. Kystsikringen er samtidig med til at dimensionere de forskellige havnerum, så der skabes både store, aktive samlingspunkter, lokale mødesteder og små uformelle invitationer til ophold, stilhed og samtale.

Langs havnearealerne er der et stort ønske om og behov for at understøtte et mere varieret liv på og ved vandet. Det gælder bedre faciliteter for både nye og eksisterende foreninger, byens borgere og gæster. I samarbejde med det lokale erhvervs- og foreningsliv er planerne haft fokus på fire fokusområder: 1. Fælles faciliteter og uderum (f.eks. grejbank, værksted, bådhal), der styrker fællesskabet mellem brugere og synergien mellem klubber. 2. Bedre tilgængelighed og adgang til vandet for alle (f.eks. gennem nye dæk og broer) 3. Bedre opholds- og byrumsfaciliteter for faste brugere og gæster (f.eks. siddepladser, legepladser, træningsredskaber, grønne opholdsområder). 4. Forskelligartede delområder på hver havn, der henvender sig til en bred målgruppe.

En manglende sammenhæng mellem livet i byen og livet på havnen er karakteristisk for alle tre havne. For at skabe en bedre forbindelse mellem by og havn fokuseres der på de fysiske forbindelser (f.eks. stier og trafik) og visuelle forbindelser (f.eks. udsyn, sigtelinjer og vægtning af vigtige landmarks). Men også andre forbindelser er vigtige; historie og kulturarv er selve grundlaget for byernes og havnenes tilblivelse, og denne sammenhæng skal også styrkes fremover. Det kan bl.a. være i form af formidling, bevaring og materialevalg.

Udviklingsplanerne rummer således et samlet bud på en langsigtet udvikling af de tre byers havne- og kystområder, som samtænker de mange forskellige behov og muligheder, der findes langs kysten. De skal ikke læses som en færdige opskrifter, men som et fælles grundlag for at borgere, foreninger, erhvervsdrivende og kommune kan udvikle de tre havne på baggrund af et fælles grundlag.

Projekterne i udviklingsplanerne er tiltænkt at skulle etableres løbende og vil blive realiseret etapevis i takt med at finansieringen sikres.

HELHEDSPLAN FOR VORDINGBORG BY

Kommunalbestyrelsen har besluttet at der udarbejdes en ny helhedsplan for Vordingborg by, da den eksisterende helhedsplan fra 2014 ikke længere er tidssvarende. Den nye helhedsplan forventes vedtaget i løbet af 2022.

Helhedsplanen er en vision og et billede på hvilken retning, det ønskes at byen udvikler sig og indeholder en lang række af ændringsforslag og nye projekter. Der er ikke på forhånd taget konkret stilling til de enkelte forslag til projekter og ændringer, der beskrives i helhedsplanen, men de er indarbejdet i denne kommuneplan for at sikre det overordnede planlægningsgrundlag, så byen kan udvikles i takt med at mulighederne byder sig.

Antallet af ledige arealer til boligformål i Vordingborg ligger primært i bymidten, på Sydhavnen, i den vestlige del af Vordingborg på godset Rosenfeldts jorder og i dele af tidligere erhvervsområder er der ledige arealer til byomdannelse og fortætning.

VORDINGBORG BY - EN KOMPAKT, FORTÆTTET OG LEVENDE BYMIDTE

For at skabe et oplevelsesrigt, levende og mangfoldigt handels- og byliv i Vordingborg skal butikker og øvrige bylivsfunktioner som offentlig og privat service, caféer mv. koncentreres i bymidten. Handels- og byfunktioner som butikker, caféer, banker eller andre servicefunktioner blandes med boliger, så de kan skabe synergi og generere mere byliv til gavn for byen og dens brugere.

HANDELSGADEN FORTÆTTES

Butikkerne skal i fremtiden koncentreres omkring Algade fra stationen frem til Slotstorvet. Der er samtidig åbnet op for at der i den vestligste del af Algade nærmest stationen kan etableres boliger i stueetagen i tidligere butikslokaler. Algade er meget lang, ca. 1 km, og er udfordret af den omfattende butiksdød, og for at opnå den ønskede fortætning af detailhandlen, fokuseres der på detailhandel på en kortere strækning fra midten til den østlige ende af Algade.

Job- og Borgerservicecentret som er placeret i midten af Algade forbindes i 2023 med det nye rådhus, som placeres mellem Algade og Valdemarsgade. Hermed bliver forbindelsen til Valdemarsgade, via Uddannelsesruten (De Røde løbere), forstærket og koblingen til den gamle rådhusgrund ved Valdemarsgade bliver skabt.

Det gamle rådhus forventes nedrevet, så der åbnes op for at området omkring Valdemarsgade, Voldgade, Valdal og Prins Jørgens Allé fortættes med attraktive byboliger blandet med butikker og andre servicefunktioner - dette primært for at binde handelsgaden (Algade) og bycentret med dagligvarebutikker på Prins Jørgens Allé bedre sammen, både fysisk og visuelt.

OMDANNELSE AF VOLDGADEKVARTER

For at forbinde bycentret med dagligvarebutikkerne med butikkerne i Algade ønsker Kommunalbestyrelsen fortsat at videreudvikle bagsiden af Algade langs Voldgade til et kombineret handels- og bymiljø med forskellige funktioner som fx butikker, frisører, caféer, ejendomsmæglere, advokat mv. Der lægges op til oprydning og nedrivning af nogle af de mange bagbygninger, så der i stedet kan opføres karrébyggeri med facaden ud mod Voldgade. En ny bebyggelse vil også fjerne det kedelige indtryk af bagsiden, der præger den eksisterende bebyggelse langs Voldgade. Den ny bebyggelse kan rumme butikker i underetagen og gågademiljø i de gårdrum, der opstår mellem den nye og eksisterende bebyggelse. En synliggørelse og forskønnelse af eksisterende og nye passager mellem Voldgade og Algade skal prioriteres for at få skabt det nødvendige flow og opmærksomhed på begge områder. Passager skal kunne fungere både som gennemgange og opholdssteder.

Skitse for mulig omdannelse af Voldgade-facade

OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET

Kontor og serviceerhverv er medarbejderintensive arbejdspladser og skal placeres indenfor den stationsnære zone. Ligeledes bør der arbejdes for at serviceerhverv, som betjener et større opland, placeres med god tilgængelighed for kollektiv transport, således at denne bliver et attraktivt alternativ til bilismen.

Den stationsnære zone er et planlægningsbegreb, som er defineret ved to afstande på henholdsvis 600 m og 1200 m fra stationen. Planlægningen indenfor 600 m zonen skal, som udgangspunkt udnyttes til placering af intensive byfunktioner. 1200 m zonen anvendes til mindre intensiv udnyttelse af byen.

De stationsnære områder er vigtige for at fremme brugen af kollektiv transport, og udnyttelsen af disse bliver ikke mindre med etableringen af Femern-forbindelsen, den nye Storstrømsbro og jernbaneopgraderingen til København. Faktorer som skaber en større tilgængelighed til byen, og derfor skal de områder, som ligger stationsnært, udvikles med erhvervs- og serviceerhverv blandet med boliger.

Kommunalbestyrelsen har taget beslutning om at udvikle det stationsnære område i Vordingborg for at fremme kollektiv transport og for at skabe udvikling, hvor tilgængeligheden med alle typer af transportmidler er størst. Derudover skal området ved stationen som det primære ankomststed og knudepunkt for byens studerende bidrage til at styrke byens ungdomsmiljø. Derfor har kommunalbestyrelsen i samarbejde med private og offentlige aktører igangsat et projekt, der i hovedtræk går ud på at omdanne og forskønne stationsområdet som Porten til byen gennem fortætning og forskønnelse med nye boliger, nye byrum og forbindelser mellem stationen, byen og uddannelsesinstitutionerne, samt skabe nye fællesrum og funktioner i den tidligere stationsbygning med Campuscafé, iværksætterfaciliteter, møderum, den tidligere ventesal som er omdannet til kunsthal ”Poly- og udstillingsplatform” og vindue til byens aktiviteter.

SYDHAVNEN

Der er fornyet politisk interesse for at videreudvikle Sydhavnen til et mere attraktivt bolig- og rekreativt område for at tiltrække en større bosætning og for at bringe det gode liv til denne bydel i Vordingborg.

Vordingborg har på Sydhavnen et unikt område med attraktive boliger, arealer og faciliteter som i synergi kan udvikle området til en attraktiv bydel med aktiviteter for byens borgere og turister, der vil tiltrækkes af områdets naturskønne beliggenhed, de arkitekttegnede boliger, ude- og vandrum, samt de vandrelaterede faciliteter som vil skabe liv og aktivitet i havneområdet på tværs af vandet.

Der har gennem de senere år været en stigende interesse fra investorer, som har resulteret i udarbejdelse af flere nye lokalplaner i området, dels for en ny rækkehusbebyggelse på den gl. slagterigrund, et hotelbyggeri og mulighed for etablering af friplejehjem og blandede boliger på den gl. silogrund, samt omdannelse af det tidligere Vordingborg Erhverv og Job- og Borgerservicecenter til boligformål.

Med byggeriet af den nye Storstrømsbro, som forventes afsluttet i 2028, vil sporet efter den gl. Storstrømsbro efterlade arealer på Masnedø, som der politisk fokus på at udnytte turisme- og bosætningsmæssigt. Der arbejdes også i Vordingborg Kommune med en mulig kobling af Sydhavnen og Masnedø med en gang- og cykelbroforbindelse på tværs af vandet med mulighed for at planlægge for rekreative faciliteter på begge sider af vandet og i vandet.

HELHEDSPLAN FOR PRÆSTØ

Kommunalbestyrelsen har i forrige planperiode vedtaget en helhedsplan for Præstø samt en ny lokalplan for bymidten. Helhedsplanen afdækker byens potentialer og udviklingsmuligheder, og skal ses som et arbejdsredskab, der skal inspirere både kommunen og byens parter til nye initiativer i byen inden for en række temaer: Præstø som bolig by, Kultur og foreningsliv, Rekreative områder, stier og adgang til natur og friluftsområder, Præstø som erhvervs- og handelsby, Infrastruktur. Byens vigtigste kvaliteter er den historiske midtby, havnen og stranden, foreningslivet, den lette adgang til nogle af Sydsjællands smukkeste landskaber, adgangen via god busdrift til togforbindelser til det øvrige land og med ca. 10 km til motorvejsforbindelse – alt det er med til at tegne en by der er attraktiv og god at bo i.

Præstø skal markedsføres som en købstad med liebhaverkvaliteter, hvor der er velbevarede kulturmiljøer i hele bymidten, og fokus på kunst og kultur. I samarbejde med lokalforaer og handelslivet i Præstø skal der i planperioden arbejdes med konkrete udviklingsprojekter for Præstø. Projekterne skal styrke byen som attraktivt bycenter for handel og service.

Der er i løbet af sidste planperiode udarbejdet en strategisk-fysisk udviklingsplan for havnefronten i Præstø der samler og koordinerer de mange idéer og interesser, der knytter sig til stedet i form af fritidsaktiviteter, havneaktiviteter, erhvervsliv, byliv, handel, kulturarv, natur, miljø, klimasikring osv. med henblik udvikling og realisering af projekter i og omkring havnen.

Der udpeges et byomdannelsesområde mellem Strandvejen og Vesterbro. Dette område har en beliggenhed, med potentiale til at skabe en smuk adgang til Præstø fra Rødeledvej og Ny Esbjergvej / Vesterbro. Området kan bearbejdes landskabeligt eller bebygges med det formål at markere adgangen til Præstø fra syd og vest.

STEGE/LENDEMARKE – EN LOKALT FORANKRET SAMMENHÆNGENDE BY

I samarbejde med lokalråd og handelslivet i Stege/Lendemarke, skal der i planperioden arbejdes med konkrete udviklingsprojekter for Stege. Projekterne skal styrke byen som attraktivt bycenter for handel og service.

REALISERING AF DEN STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLAN FOR STEGE KYST

Som et led i realiseringen af den strategisk-fysiske udviklingsplan for Stege Kyst besluttede Kommunalbestyrelsen i starten af 2020, at en ny, udvidet badestrand skulle udgøre et åbningstræk for hele planen. Udvidelsen af stranden giver plads til et sikringsdige mod oversvømmelse fra havet der udover at have voldt store udfordringer de seneste år, er udset til at stige i fremtiden. Selve kystsikringen udgøres, udover en forhøjning af de eksisterende granitkanter, af et blødt dige, der snor sig igennem strandens grønne ryg ind mod parallelt liggende vejanlæg, der udover at sikre mod stormflod, skaber et værdifuldt rekreativt byrum for byens borgere og besøgende. Diget og området omkring den nye strand vil tage udgangspunkt i lokale fauna og arter. Stranden tænkes at blive realiseret etapevis i takt med at finansieringen sikres.

Principsnit for området fra Langelinje til vandet læst fra venstre mod højre.

SUKKERFABRIKKEN MØN

Sukkerfabrikkernes område omdannes til et nyt attraktivt byområde, med mulighed for indplacering af hotel, feriecenter, offentlig og private service erhverv, kultur og nye byboliger. Udnyttelse af arealet og bygningerne skal respektere de naturmæssige værdier i området.

LUNDBY

Lundby har gennem de senere år forvandlet sig til en by i udvikling, og med private investeringer i forskønnelse af den centrale by. Beboerne har vist vilje til udvikling gennem en lang række af initiativer, herunder bl.a. etableret medborgerhus. Samtidig investeres der på statsligt niveau på stationen og de stationsnære omgivelser. Derfor er det vigtigt, at kommunen understøtter grundlaget for Lundbys bys fremtidige status og potentiale som stationsby, i planperioden bør der arbejdes for en indsats der forskønner de offentlige arealer og dermed understøtter borgernes indsats.